Ja, denne mail har efterhaanden vaeret laenge undervejs!
Derfor til dem der ikke gider at laese sig igennem en lang rejsemail. Kan jeg kort fortaelle at jeg har krydset atlanterhavdet, og befinder mig nu i Brasilien. Jeg har det godt, og nyder livet som sQmand. Men hvis du laeser laegere ned kommer der forskellig spaendende nyheder fra mit liv.
Til dem som har lidt mere tid, og er interesseret vil jeg nu begynde.

Den 10 feb. staevnede vi ud fra Walvis bay, med kurs mod St. Helena der ligger 1200 sQmil fra Afrikas kyst. FQr dette havde vi provianteret godt, da vi regner med at turen over Atlanterhavet vil tage cirka en maaned.
At bo paa en baad som befinder sig midt paa verdenshavet, er noget man skal vaenne sig til. Skibet gynger konstant fra side til side, saa det er umuligt at stille noget fra sig. Man skal konstant havde en haand paa noget der er ved at vaelte eller paa raelling fordi man selv er ved at vaelte. Jeg braekkede mig ikke, og det var kun den fQrste dag hvor jeg havde kvalme og hovedpine. Efter et par dage kommer man ind i rytmen, og vaenne sig til at komme op paa natte vagter, og lave mad i hQj sQ.
Efter nogen dages sejlads fra Namibia aendrede vandet farve og blev den dyb blaa farve som kendetegner Atlanterhavet. Naar vi skulle kQle os ned drejede vi skibet op mod vinden saa vi saenkede farten. Saa kunne vi hoppe ud fra Boven(fronten) lade os glide ned langs baaden og gribe fat i stigen agter(bagenden). Herlig maade at blive kQlet ned paa selvom det er lidt skraemmende at vide at der er 3000-5000m til bunden.
Vi havde stabil vind, og efter 9 dage naaede vi frem til st. Helena. Aldrig har jeg set saa meget frem til land! At se klippeQen komme frem i horisonten var en ubeskrivelig dejlig fQlelse.
FQr vi fik lov at gaa i land paa St.Helena, skulle en laege ud og konstantere at vi ikke havde H1N1. Vi ventede derfor i 4 timer fQr en aeldre herre som jeg gaar udfra var laege kom, og tog vores temperatur ved at lyse med en varmefQlende laser paa vores pander. Han konstateret derfor at vi var raske... Magen til idioti! Naa men... St. Helena er en britisk koloni, som er mest kendt for at havde huset Napoleon. Napoleon blev efter nederlaget ved waterloo deporteret til st. Helena hvor han dQde nogen aar senere. St. Helena ligner udefra en gold klippeQ, men det syn der mQder en naar man kommer ind i landet er fantastisk smukt. Frodigt og grQnt ud over det hele. Det betQd at vi naesten hver eneste af de 6 dage vi befandt os paa Qen var ude og opleve den skQnne natur. fantastisk smukt.
Efter St. helena havde vi 2200 sQmil til Brasilien. Vinden var ikke saerlig gunstig, og vi forberedte os paa livet ombord igen. Vi spillede kort, bagte kage, lavede konkurence i hvor mange klemmer man kunne havde i ansigtet(jeg vandt med 40), laeste bQger, snakkede og faldt i staver over det udendelige blaa hav. Atlanterhavet er ufattelig stort! Det er fQrst herude det er gaaet op for mig. Uendelig stort, skraemmende, dragende og fantastisk.
Efter 14 dages sejlads ankom vi til Ilha de Trindade, en brasiliansk militaerQ. Vores vindror var knaekket et par dage forinden, saa med den undskyldning fik vi lov til at blive der. Vi havde nok faaet lov til at blive der under alle omstaendigheder for de kede sig og nQd at vise Qen frem.
Qen var ogsaa hjemsted for kaempe store grQnne skildpadder der kom op paa stranden om natten og lagde aeg. Om natten tog vi derfor ud med tog marinebiologer, og saa paa skildpadder. FANTASTISK... helt ubeskrivelig fedt... Der var ogsaa en del aeg som blev udklaekket saa vi brugte en del tid paa at hjaelpe ungerne ned til vandet fra deres reder.
Efter 4 dage tog vi videre mod Brasilien.
Vi kom hurtig ind i den vante rutine og efter en uges tid (16 marts) anlQb vi marinaen i Salvador. Det havde taget os 36 dage at komme fra Namibia til Salvador. Vi havde sejlet i 26 dage og 10 af dagene havde vi ligget for anker.
Det var underligt saadan at vaere paa et kontinent igen. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvad jeg skulle lave med min frihed, jeg havde jo kun haft mulighed for at vaere paa baaden i mere end en maaned. Meget underligt at kunne gaa hvorhen man ville, og meget underligt ikke at skulle holde fast i sin kop hele tiden... Man kan stille den paa bordet uden den bevaeger sig.
Brasilien er et land uden engelsk kundskaber. Jeg troede ikke det var muligt, men paa turist informationen snakkede de kun sparsomt engelsk. Det er enormt frustrende med den sproglige barriere! Der er ingen engelsk forstaaelse, og jeg er begyndt bare at snakke dansk med meget kropsprog. Ellers er Brasillien indtil videre dyr, eller det er lidt billigere end Danmark. Men priserne paa mad og drikkevare er bare dyre.
Efter 14 dage i Salvador, tog vi videre nord paa mod Recife som var vores naeste havn. Vi stoppede undervejs ved en lille Q der hed Alexio. Det var en idylisk palmeQ, saa det blev til nogen gode dage med badning, snorkling og baal paa stranden om aftenen. Det er helt maerkeligt kun at sejle en enkel dag og saa komme til det naeste sted, naar vi har vaeret vant til at sejle mange dage i traek.
Gearet driller og hvis det bliver ved med det kan vi ikke gaa ind i amazonas. Saa vi maa se hvad det bliver til. Vi har tiden som en stressende faktor da Jan og Laura skal op og besQge Lauras familie fra omkring 1. juli. Det betyder ogsaa at Jan lader Anaconda ligge i en marina pa Trinidad og Tobago ind til 1. aug. Dem der skal passe paa baaden bor gratis paa baaden i den maaned. Jeg har efter langtids overvejlse besluttet mig for at blive til 1. aug. Jeg mangler derfor lidt selskab, saa hvis nogen kunne vaere interesseret i at komme og besQge mig skal de vaere mere end velkomne det er mellem 1 juli og 1 aug.
Dette har desvaerre bevirket at jeg er blevet nQd til at sige mit job som LokomotivfQrer op. Jeg har tilgaengaeld besluttet mig for at starte paa Biologi til sep.

Vi sejlede hurtigt nord paa for at faa saa mange dage saa muligt i Amazonas. Da vi ankom til Natal var problemerne med gearet saa store, at vi har besluttet at vi ikke kan gaa ind i Amazonas. Vi gaar derimod til det Carribiske hav og bruger en maaned paa at sejle rundt mellem barbados og windward islands. Saa vi kan faa dykket og nydt carribiens krystal blaa vand.
Efter Natal sejlede vi mod Belem som ligger 100 sQmil inde af amazonas. Klokken 18 overtog jeg roret fra Emil, og selvom der laa en sort sky og truede taenkte vi det bare var regn. Pludselig steg vindstyrken 35 knob (normalt har vi ligget mellem 10 og 20 knob), og jeg blev nQd til bare at fQlge vinden. vi sejlede paa en maade der hedder ving-out hvor genua og spaendt ud med en stolpe modsat af storsejlet. Naar man sejle med sejlene saadan skal man have vinden ind agten fra. Saa jeg blev nQd til at fQlge vinden. I mellem tiden var en kraftig regn begyndt og piske og lyn slog ned omkring os. Jan og Laura stod og holdt Qje med at det hele var ok, men da vinden steg til 40 knob kom Laura ud og overtog. Det var pisse skraemmende. Jeg var ikke raedselslagen, men jeg var ihvertfald overvaeldet at naturenskraefter. Hen af kl 2 stilnede det af og jeg kunne endelig falde i sQvn. De naeste par dage gik lidt paa samme maade med stromvejr om aftenen, men der var det allerede blevet hverdag. Vi bliver nQd til at gaa til Belem da det er den sidste havn vi har opgivet her i Brasillien.
Nu er vi kommet sikkert til Belem, og Amazonas er ufattelig stort. Koloenormt...! Der ledes fra amazonas 6 mia. liter vand ud i sekundet.
Imorgen skal vi paa tur i junglen! det glaeder jeg mig meget til.
Om nogen dage regner jeg med at vi fortsaetter til Fransk guyana(jeg haaber meget at kunne spille lidt petanque :)) derefter til Surinam og Guyana. Og saa videre til det carribiske hav.

Jeg har det rigtig godt og savner jer alle sammen...

Kys og kram

Sune